En del Toppe planlægger nye oplevelser for deres bunde. Hvis Toppen og bunden er i et D/s forhold kan disse oplevelser samtidig være en prøvelse af hvor stor tillid den submissive har til den Dominante eller blot en understregning af at den Dominante har magten til at gøre hvad de vil indenfor de grænser, som den submissive har givet. Hvis den submissive er en slave, har denne ikke nogen grænser og prøvelsen er dermed blot en bekræftigelse af dette.
Når man har dannet par i lang tid eller blot er ganske erfaren, kan det være svært at finde på noget nyt, der ikke har været prøvet før. Derfor begynder man måske at kigge sig omkring efter folk, der er fagspecialister indenfor forskellige områder og vurderer, hvordan man kan bruge deres evner i en session. En af disse fagspecialister kan være en tandlæge.
Jeg vil med det samme understrege, at jeg ikke synes, at man skal bruge andre folk i ens eget kink, uden deres samtykke, hvis der er den mindste chance for at de kan opdage det eller at de bliver påvirket. Så når jeg anbefaler at indkludere en tandlæge, vil jeg også anbefale, at man gør det med tandlægens velsignelse. Det kan være svært at finde en tandlæge, der vil være med til en session og måske endnu sværere at spørge en tandlæge om de vil være med. Så undersøg kinkmiljøet først. Spørg om nogen kender nogen, som allerede før har deltaget i sådanne ting eller måske kunne være interesseret. Jeg har selv kendskab til en tandlæge, som deltager i den type session, som jeg vil beskrive i denne blog. Tandlægen har læst denne blog igennem og verificeret, at det kan lade sig gøre.
Vigtig overvejelse nr 1
Toppen skal vurdere om de vil inddrage en tandlæge, der overskrider tandlægers generelle etiske grænser i relation til arbejde med tænder. Jeg personligt ville ikke, da jeg ville være usikker på, hvor deres etiske grænse så går. Hvis Toppen vælger en tandlæge, der fastholder sin professionalisme, så vil det medføre nogle begrænsninger for hvad sessionen kan indeholde. Tandlægen vil f.eks. ikke bore i raske tænder og heller ikke udføre almen seksuelle handlinger på bunden. De vil måske ikke bruge lattergas, da det kan give problemer helbredsmæssigt og etisk, i kraft af at den submissive kan få et anfald af paranois, miste evnen til at sige fra og blive overdreven kærlig og pågående.
Tandlægens funktion er at skabe stemningen og gør kun de ting ved tænderne, som de ville gøre ved alle andre kunder. Det er Toppen, der står for det seksuelle aspekt og selvfølgelig for et eventuelt mindfuck.
Hvad kan en tandlæge bruges til?
Hvis der vælges en tandlæge med sin egen tandlægeklinik, så er der alt det rigtige udstyr. Det er ikke et legerum man kommer til, hvor man skal forestille sig et scenarie, mens man kan høre andre par lege med SM i legerummet ved siden af. Klinikken lugter rigtig, har den rigtige hævesænke stol, det rigtige skarpe lys og de rigtige skinnende instrumenter. Lyset i rummene kan være dæmpet, så fokus skærpes mod tandlægestolen og udstyret. Tandlægen selv kan have det normale tandlægeudstyr på, men kan også have en maske på eller noget tøj, der giver associationer om en anden tidsperiode eller en sadistisk personlighed.
I praksis kan tandlægen udføre en tandrensning, ordne huller, udskifte fyldninger eller andre ting, som bunden måske har problemer med og gøre dette på en lettere sadistisk måde uden bedøvelse og ved at blæse kold luft på sårbare nerver. Hvis det er et mindfuck, kan tandlæge gøre det hele så blidt som muligt, så al bekymringen kun er i bundens hoved.
Vigtig overvejelse nr 2
Hvor meget skal bunden vide? I denne type session er det meget vigtigt, at Toppen kender bunden. Især mentalt. Tandlæger er meget skræmmende for nogen mennesker. Når man så kombinerer en tandlæge med en session, hvor man leger med psyken og smerten, så kan denne frygt blive større eller mindre. Toppen skal derfor kunne skalere op og ned på intensiteten af sessionen før, under og efter sessionen. Bunden skal jo helst ikke presses ud i en situation, hvor de må sige stop og heller ikke ende med at tænke, at det var da godt nok kedeligt.
Toppen kan før, under og efter sessionen skrue op og ned ved f.eks. at:
- fortælle intet, lidt, meget eller alt om hvad der skal ske.
- variere stemmeføringen imellem at være blid, empatisk, neutral, kommanderende, ydmygende før, under og efter sessionen.
- have regler for hvordan bunden skal hilse tandlægen og sige tak til tandlægen bagefter.
- variere graden af fysisk nærkontakt med bunden ved at konstant have en hånd på bunden, røre engang imellem eller slet ikke røre.
- påføre ingen, let eller hård smerte med og uden legetøj.
- påføre ingen, let eller meget erotisk stimulation med og uden legetøj.
- berøve nogle af bundens sanser såsom syn og hørelse hele tiden, engang imellem eller slet ikke med en ordre om at lukke øjnene, bruge blindfold eller høretelefoner med lyd i.
- fiksere hele bundens krop, dele af bundens krop eller lade denne være helt fri.
- være flere Toppe i lokalet, være alene med bunden eller lade bunden være alene med tandlægen.
Sikkerhed
Sessionen bør gennemgåes med tandlægen først, så denne ved hvad der skal ske, hvordan bunden typisk reagerer på de forskellige ting og hvad stopordet og stopsignalet er. Både af hensyn til tandlægens mentale ro og med henblik på at skabe en så god session som muligt.
Tandlægeudstyret må ikke ødelægges af ukoordinerede bevægelser, så Toppen skal tage højde for bundens typiske og mulige fysiske bevægelser i sin planlægning af sessionen.
Undersøg om legetøj er i orden og evt. opladet før afgang til tandlægen. Det vil være en fordel at medbringe legetøj, der kan flere forskellige ting på én gang, så der ikke skal medbringes så mange ting, så de nemmere kan skjules, hvis det er hemmeligt og så der ikke skal bruges tid på at finde nye ting frem. Jeg vil anbefale en Fun Factory Moody Vibrator fra sexshop.dk, der kan bruges både vaginalt og analt og med sine mange forskellige indstillinger kan bruges som sansestimulation på kroppens andre erogene zoner og generelt pirrende på huden på vej mod de erogene zoner. Husk kondomer, hvis vibratoren skal bruges andre steder, efter at være brugt analt. Toppen sætter ganske simpelt et kondom på, før vibratoren bruges analt og smider det ud, når vibratoren føres et andet sted hen. Hvis vibratoren skal tilbage til anal brug så sætter Toppen bare et nyt kondom på. Så medbring gerne en del, så der kan skiftes imellem analt og ikke analt flere gange, mens bunden har svært ved at ligge stille og håndtere den erotiske stimulation samtidig med at tandlægen er i gang med ordne tænderne.
Af hensyn til hygiejne skal ejakulation eller sprøjtning ske under et klæde eller i et kondom.
Go’ Sex!
Virkelig dejligt indlæg! Smart trick med kondomerne!