Til SexTalk #1 blev følgende seks spørgsmål sendt før mødets start og var dermed udgangspunkt for vores debat. Jeg har herunder givet mit indput til hvordan jeg ville besvare spørgsmålene.
Hvordan kan man se på en person, om de er til D/s?
BDSM, som D/s er en del af, benytter mange symboler. Et af dem er et emblem, som I kan se og læse mere om på The BDSMblem project. Så hvis en person bærer et smykke eller en tatovering med dette symbol, er der en god chance for, at de er til BDSM. Andre symboler kan være halsbånd, hals-, håndled- eller ankelringe eller kæder, smykker med hængelåse, nøgler, håndjern eller O-ringe, tatoveringer med ordene “tilhører …” eller en stregkode, der er knyttet til The Slave Register. Man skal være forsigtig med at tolke på smykker, da smykker med BDSM symbolik bliver solgt i helt almindelige butikker og bliver dermed brugt af folk, der blot synes, at de er smukke.
I relation til personlighed og tøjstil kan man ikke spotte om en person er til D/s. For nogen er D/s kun en seksualitet og vises dermed ikke udenfor den seksuelle leg med deres partner. For andre er D/s en livsstil, men vises måske kun overfor deres partner. For andre er D/s hele deres personlighed der vises overfor alle. Og andre igen, har en D/s seksualitet der er i direkte modstrid med deres almen adfærd. De har måske en dominerende væremåde og er submissive med deres partner eller har en submissiv væremåde og er dominante med deres partner. Udfordringen er også, at mennesker kan udvise en dominant eller submissiv personlighed uden at være til D/s, så du ved aldrig om den adfærd du bemærker, er knyttet til deres seksualitet eller ej.
Forskning har vist, at BDSM udøvere har det psykisk bedre end andre, men den viden vil nok heller ikke hjælpe dig til at være sikker på, om en person er til D/s eller ej.
Hvis du vil finde ud af, om folk er til D/s, så er den bedste metode nok at spørge dem på en ikke fordomsfuld måde, samtidig med at du fortæller om din egen seksualitet. Man kan jo ikke forvente, at andre fortæller om dem selv, hvis man ikke selv gør det samme.
Hvordan og hvornår aftales spilleregler og grænser?
Dette kommer an på hvilken type relation vi snakker om.
Ved en legerelation hvor man kun skal være sammen i et par timer, vil man typisk afstemme forventninger kort før legen begynder. Man sætter sig ganske simpelt ned og snakker sine lyster og no-goes igennem.
Ved et længerevarende forhold vil tiltrækningen ofte ske løbende og dermed vil man tilsvarende løbende snakke om hvad man er til og ikke er til både via skrift og siddende sammen. Nogen foretrækker denne løbende dialog igennem forholdet og andre sætter sig ned med et skema og sikrer sig på den måde at de får dækket alle emner. Dette skema vil i så fald blive opdateret med jævne mellemrum indtil de to parter føler, at de kender hinanden så godt, at de ikke behøver et skema mere. I kan se et eksempel på et sådan skema her.
I begge tilfælde er det en god ide, at tage en snak om spilleregler og grænser med jævne mellemrum, da mennesker ændrer sig med tiden og alt efter hvad der ellers sker i deres liv.
Kan det læres eller skal det være naturligt at være dominerende?
Det kan godt læres, men det kan ikke nødvendigvis læres af alle. Jeg tror på, at mennesket indeholder mange facetter, der ikke alle kommer til udtryk, medmindre de befinder sig i de rette omstændigheder. Jeg tror også på, at mennesker ændrer sig med tiden efterhånden som de får erfaring, modenhed og nye livsomstændigheder. Derfor mener jeg, at nogen kan lære at være dominerende, hvis de blot placeres i de for dem rette omgivelser. Jeg mener tilsvarende at for nogen, er der andre faktorer i dem, der er så stærke, at den situation, der skulle kunne fremavle en dominant, er alt for speciel, til at det er realistisk.
Børn i forholdet. Anbefalinger, ifht gemmester ti legetøj, internt sprog mm. Gode råd generelt.
Legetøj i D/s forhold kan være ganske store og mange drømmer om en kælder, der kan indrettes som legerum og låses af. Dette er dog ofte ikke muligt, så man kan nøjes med en kasse i stedet for. En stor værktøjskasse er ofte brugt, da der kan sættes en hængelås på og de er lange nok til spanksrør. Hvis de ikke er, kan spanskrør gemmes i plakatrør. Andre bruger blot kasser, der skubbes ind under sengen og siger til børnene, at de ikke må røre dem. Nogen har lås på soveværelsesdøren og kan på den måde skjule den del af deres liv fra børnene.
Internt sprog kan være ganske almindelige ord, som blot har en dobbeltbetydning for D/s parret. Som dominant behøver man ikke give en ordre formuleret som en kommando. Man kan sagtens sige “vil du hente mig en kop kaffe?” og den submissive ved, at det ikke er et spørgsmål, men en ordre og vil lystre. Den submissive kan tilsvarende sige “jeg går lige på toilettet” og venter på et kort nik fra den dominante, før rummet forlades.
Tilsvarende er der mange handlinger, der er diskrete og har en dobbeltbetydning. En hånd i nakken vil ligne et kærtegn. Et klem på låret ligeså. At man altid går med noget bestemt tøj, er blot en tøjstil, og at man konsekvent går på højre eller venstre side af hinanden er ikke noget andre bemærker.
Uanset hvor meget man gør ud af at skjule sin D/s dynamik, må man huske, at børn er fremragende til at lure, hvad der foregår omkring dem. Så jeg mener, at man bør være parat til at tale åben og ærligt om det på et alderssvarende niveau, når børnene selv spørger og har behov for at få sandheden af vide, så de ikke tvivler på deres egne følelser.
Dresscode, krav og formalia
Alle mennesker er forskellige og dermed er alle D/s forholds dresscode, krav og formalia også forskellige. Nogen har kun få regler og andre har mange. En af de klassiske er, at submissive kvinder kun går i kjole eller nederdel. Hvis man har et ejerforhold, så benyttes der ofte et smykke, som aldrig må tages af. Krav til adfærd kan være, at altid opføre sig respektfuldt og altid rede sengen. I stedet for at liste en masse forslag til regler, så vil jeg anbefale, at I selv vurderer hvilke regler, der giver jer noget. Overvej hvad formålet er med hver enkelt regel. Hvis der ikke er et formål, så vil reglen ofte over tid blive glemt eller være et irritationsmoment.
Det findes ikke en formalia, som alle er enige om og overholder. Hver fest, hvert arrangement og hvert forhold laver deres egne formalia. Disse bør deltagerne sætte sig ind i og overholde, da D/s er et samarbejde, hvis alle skal have mest ud af det. Hvis man ikke er enig i de formalia, der er listet, så kan man altid lave sin egen version og invitere folk til denne.
Hvordan finder man trygt sine egne grænser? Være nysgerrig uden at overskride grænser man ikke kender endnu.
Man kan gå langsomt frem. Snak en ny oplevelse grundigt igennem før leg og sørg for at den dominante løbende spørger ind til den submissives fysiske og psykiske tilstand under legen. Den submissive skal også huske at bruge sit stopord. Et stopord betyder ikke, at legen stopper. Det betyder blot, at der holdes en pause, mens der spørges ind til hvad udfordringen er. Der kan derefter korrigeres og spørges om legen skal fortsættes. Efter legen er aftercare også vigtigt for at få bearbejdet oplevelsen. Når du føler dig hørt og mødt på dine følelser, så vil oplevelser blive mindre voldsomme.
Du kan også vælge at kun lege med folk, du føler dig meget sikre på. Folk som du ved, går højt op i sikkerhed og som ikke vil negligere en eventuel fejl og fralægge sig ethvert ansvar. Der findes forskellige faresignaler til at vurdere, hvem du ikke bør lege med, men da alt kan bortforklares, er det vigtigere, at du lytter til din mavefornemmelse. Hvis det føles forkert, så vent. Livet er langt og du skal nok finde en anden person eller tidspunkt at lege på.
Det var mine personlige svar på de seks spørgsmål. Jeg håber I kan bruge dem til noget og I er velkomne til at komme med jeres egne svar eller bede om uddybninger i kommentarfeltet.
