Mange kan lide, at udsætte deres krop for kortvarige ekstreme oplevelser. At få aktiveret ens alarmreaktioner og mærke, at man lever. At kroppen kan opleve intense ting og overleve det og endda under trygge forhold. Dette er muligvis årsagen til, at nogle mennesker ynder at lege seksuelt med kulde og varme. Det er en kortvarig intens følelse, der får os til at gispe og giver gåsehud.
Leg
Når man leger med kulde og varme, skal man bruge forskellige ting, der er henholdsvis kolde og varme som varmekilder. Når man har begge typer af varmekilder på en gang, kan man nemt skifte imellem dem. Skiftet fra kulde til varme eller fra varme til kulde gør, at nr. 2 påvirkning føles mere intens, end hvis man kun bruger kulden eller varmen på hud, der ikke er opvarmet eller nedkølet først. Dette skyldes den større temperaturforskel. Toppen (udøveren) skal derfor også huske på, at den temperatur som toppen mærker, ikke nødvendigvis er den samme, som bunden (modtageren) føler, fordi temperaturen på det område der leges med, ikke har den samme starttemperatur som toppens hånd eller hvor toppen nu tester temperaturen på sig selv. Så hvad toppen synes, er en varm følelse, kan føles som en forbrænding af bunden og hvad toppen synes er koldt, kan være isnende for bunden. Toppen skal lytte og være opmærksom på sin bunds reaktioner, så legen kan tilpasses og forblive en god oplevelse.
Man kan lege med kulde og varme alle steder på kroppen. Kroppen registrerer dog ikke kulde og varme ens over hele kroppen. Nogle områder er mere følsomme end andre, både fysisk og mentalt. Fysisk oplever de fleste, at oversiden af armen er mindre følsom end f.eks. maveskindet og dette kan man tage med i sine overvejelser, når man placerer varmekilderne på kroppen og leger med følesansen. Mentalt kan vi kan tro, at nogen områder er mere følsomme end de i virkeligheden er. Når vi ser en varmekilde nærme sig og berøre de områder, så kan vi få en fysisk reaktion, der skyldes synet og ikke den fysiske stimulation. Af den grund kan man frit vælge om man vil lade bunden kigge med eller om man i stedet vil bruge et blindfold. En fordel ved at fjerne synet er, at når man fjerner en sans, så øges de andre. Bunden vil dermed få skærpet sin lugte-, høre- og følesans, som toppen så kan lege med.
Når man leger med kulde og varme, kan man enten have fokus på netop sanselegen eller man kan udføre legen i en anden kontekst. Det kan foretages i D/s, hvor den submissive skal udholde den dominantes prøvelser. Det kan foretages i en sadomasochistisk konstellation, hvor det er smerten, der fokuseres på eller det kan være en del af et kinky rollespil, hvor bunden er en præst/præstinde, der skal indvies af guderne for sommer og vinter. Varmen er sommergudens berøringer og kulden er vintergudens berøringer.
Remedier
Man kan bruge mange forskellige ting, som varmekilder. Følgende er kun nogle få forslag. Brug din fantasi og kig dig omkring. Så vil du opdage, at der er mange ting i dine omgivelser, der vil kunne bruges med en smule kreativitet.
- Isterninger. Vær opmærksom på, at de ikke er så kolde, at de sidder fast i huden, og at de ikke får skarpe kanter, når de smelter, som ødelægger sarte slimhinder
- Sodavandsis. Husk at sukkerholde ting ikke skal op i vagina, da det kan resultere i svamp.
- Mælkeis. Mælkeis er mindre kolde end sodavandsis
- Brusebad
- Badekar. Brug kun badekar i kort tid, da det giver en massiv opvarmning eller nedkøling, som kan være farlig. Læs sikkerhedsafsnittet herunder.
- Glasdildo eller glasanalplug
- Metaldildo eller metalanalplug
- Toppens hænder, der har hvilet i koldt eller varmt vand
- Stearinlys
- Flash cotton
- Fire wands
- Flaming glowes
- Flaming flogger
- Fire cup
- Chiliolie eller frisk ingefærrod
- Brændenælder
Sikkerhed
Toppen skal være opmærksom på hvor kolde og hvor varme genstandene er. Begge dele kan give forbrændinger eller forfrysninger ved første berøring eller hvis de hviler for længe det samme sted på huden. Man skal også være opmærksom på, at hvis man pakker kroppen ind og øger hele kroppens temperatur, så må kroppens kerne ikke komme over 40 grader, da det medfører et hedeslag og muligvis død. Dette kaldes hypertermi. Et tegn på, at bunden er blevet for varm er svimmelhed, hovedpine og hurtig vejrtrækning. Hvis det sker, så fjern bunden fra det, som giver opvarmningen og køl kroppen ned med kolde væsker og blæst.
Tilsvarende må man heller ikke køle hele kroppen for meget ned, så man forårsager hypotermi. Kroppens kerne må ikke komme under 32 grader. Et klassisk faresignal er, når kroppens rystelser aftager. Så er det blevet så koldt, at kroppen begynder at lukke ned. Hvis du når det punkt, så skulle du være stoppet noget før og du skal nu varme kroppen op igen. Dette gøres ved, at du fjerner bunden fra det, der køler denne ned, lægger dig nøgen mod bunden, som også er nøgen, og lægger et tæppe over jer. Tilbyd gerne en varm drik. Du må ikke prøve at opvarme bunden med varmt vand, varmetæppe og lign. eller massere og varme bundens arme og ben. Hvis du gør dette, kan du tvinge det kolde blod op til hjertet, hvilket kan give hjertestop eller blot nedkøle kropskernen yderligere.
Husk at ringe 112 eller tage på skadestuen afhængende af alvoren af en skade. Hellere indrømme sin fejltagelse end at give bunden varige skader.