Når man bliver slået igennem længere tid (10-30 min), så udløser kroppen hormonerne endorphin og dopamin, som gør det nemmere at udholde smerten. Endorphin og dopamin giver også en euforisk følelse af at være høj eller at flyve. Dette er en af årsagerne til, at folk dyrker sadomasochisme. Smerten giver ganske enkelt andre gode følelser i kroppen og sindet.
For at kunne udholde at blive slået igennem længere tid, så man kan få udløst hormonerne, så starter man ofte blidt og øger gradvist hårdheden. Derfor findes der en lang række af værktøjer i det sadomasochistiske miljø, der er beregnet til de forskellige stadier i smertetilførslen. De gængse er hånden, floggers, paddles, spanskrør og piske. Med alle redskaberne gælder det, at de kan give forskellige smerter, alt efter hvor hårdt man slår og hvor man rammer.
Når sadisten/toppen slår, så holder toppen samtidig øje med masochistens/bundens reaktioner. Både farven og mærker i huden der hvor man slår og bundens lyde og bevægelser. Det er vigtigt at sikre sig, at bunden kan følge med. Hvis det bliver for hårdt for hurtigt, kan bunden være nød til at stoppe legen, før hormonerne bliver udløst.
Hvis du og din elskede vil lege med smerte, så kan I prøve jer frem, snakke om resultatet og lære af jeres erfaringer, eller I kan opsøge arrangementer i foreninger eller klubber, hvor erfarne dyrkere af sadomasochisme lærer fra sig.