SexNørd

Inspirerende sex

  • Velkommen til
  • How-To Guides
  • SexTalk
  • Sparring

Kunne du være primal?

  • primal
  • sex

Der findes mange forskellige seksualiteter og vi behøver ikke at kun rumme en enkelt af dem. Så hvis I vil prøve noget nyt, hvad så med at undersøge en seksualitet, I ikke har dyrket før? Det er jo en af de fantastiske ting ved livet, når man ikke lader sig begrænse. Det er en legeplads og hvis man vælger at ikke skamme sig, så kan man eksperimentere og udvikle sig i de mest utrolige retninger.

Jeg vil i dette oplæg beskrive den seksualitet, der hedder primal.

Primal er et ord, der bruges i kinkmiljøet til at beskrive en bestemt form for seksualitet. For nogen er det ikke kun en seksualitet, men også en personlighed. Det kan være en måde at bevæge sig på, bestemte handlinger, bestemte adfærdstræk, et tankemønster, en livsfilosofi, en måde at tilgå andre mennesker, en fornemmelse af noget instinktivt, en forbindelse til naturen, en identifikation med et eller flere dyr og en måde at dyrke sex på.

Det er et udtryk, der ikke har en entydig definition. Det kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker. Nogen menneskers definition af primal vil være meget ens og andres vil ligge langt fra hinanden. Jeg kan i dette ene indlæg ikke dække alle de mange versioner, der findes, og jeg vil derfor mest fortælle, hvad primal betyder for mig.

At være primal en del af min personlighed. Jeg har altid følt en trang til at være i naturen. Når jeg færdes der, føler jeg mig hjemme. Som barn, så jeg vinden som min legekammerat. Vi løb og råbte om kap. Han puffede til min krop og lokkede mig til dans og til at klatre i de højeste træer. Jeg har sendt mange tanker til min ven vinden og grinet i hans nærvær. Planterne har været tavse kærlige onkler og tanter. Jeg yndede at gå tæt forbi buske og mærke blade, kviste og torne tegne spor på min bare hud. I det høje græs har jeg ofte lagt mig ned og betragtet insekterne flyve og kravle omkring mig, mens skyerne gled over den blå himmel. Dyrene har haft en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg har altid følt meget stærkt for dem. Jeg kunne ikke fordrage zoologiske haver, da dyrene var spærrede inde. Det gjorde ondt i mit hjerte at tænke på. Da min mor en dag fangede en græshoppe og puttede den i et glas, fordi hun ville vise den frem til hendes skoleklasse, græd jeg mig i søvn og havde mareridt, fordi jeg ikke måtte slippe den fri med det samme og ikke turde gøre det i trods. Da mine forældre ville fjerne en myretue i vores kolonihave, kunne jeg ikke bære synet af arbejdermyrene, der løb rundt og prøvede at få deres æg i sikkerhed. Jeg tog en pose, fyldte myrer og jord i den og bar dem ud på Amager Fælled, Jeg vidste godt, at de nok ikke ville overleve, men jeg måtte gøre, hvad jeg kunne, for at give dem en chance. Jeg luftede hver dag en nabos hund og så den som en fri frænde. Jeg havde den aldrig i snor. Jeg kaldte aldrig på den. Vi gik på opdagelse sammen ad ukendte stier og den fandt altid tilbage til mig, hvis vi gik i hver vores retning. Jeg var et naturbarn og min egen kanin havde næsten aldrig lågen lukket i dens bur.

Da jeg første gang fik en kæreste og vi skulle i seng sammen, kravlede jeg som en tiger hen over gulvet. Han stirrede meget underligt på mig og jeg gjorde aldrig noget så tydeligt primalt med ham igen.

I dag, som voksen, bemærker jeg, at jeg altid skal røre ved noget. Mine hænder er sjældent i ro. Jeg rør stadig ved blade og bark, når jeg går langs buske eller forbi et træ. Jeg vil også helst røre min partner hele tiden. Da min partner accepterer min primalside får jeg lov til at gnide mit hoved mod ham og give små slik af ømhed. Jeg kan også lide at bide og blive bidt og når jeg kommer tæt på ham, indsnuser jeg hans duft dybt. Når jeg driller og vil lege, har jeg en tendens til at vrikke med numsen, som om der sad en hale der og viser play bow ligesom hundene gør. Jeg har i det hele taget et meget tydeligt kropssprog. Når jeg bliver meget vred, som i meget meget vred, kan jeg miste mine ord og knurre i stedet. Når jeg leger med mine børn, er det typisk fysiske brydekampe. De bliver også kysset og nusset en masse. Jeg er ikke god til at sidde ordentlig på en stol. Jeg skal helst have benene oppe på en eller anden måde og jeg ligger næsten altid ned i en sofa. Jeg elsker at spise med fingrene og drikke af en skål, der holdes med begge hænder. Når jeg går ud i naturen og sidder med ryggen op ad et træ, kan jeg mærke hvordan jeg finder ind til mig selv igen. Hvordan alting pludselig bliver tydeligt for mig og min energi kommer tilbage til mig.

Der er mange flere eksempler på hvordan jeg har forskellige dyriske væremåder. Det er ikke sådan, at jeg forestiller mig, at jeg er et dyr, men jeg føler, at jeg har noget af deres adfærd. Og dog…

Da jeg var barn, fortalte min mor mig en historie, hvori jeg mødte to dyr. Jeg gik af en sti og to dyr kom til mig. Den første var en ung ulv, som jeg legede voldsomt med. Den anden var en då, som vagtfuldt betragtede mig og som jeg ikke kunne komme helt hen til. Disse to dyr skulle ifølge historen være min maskuline og feminine side. Den legesyge voldsomme ulv er min maskuline side, og den sky vagtsomme då er min feminine side. Lige siden da, har de to dyr været en del af mig. Jeg har ikke helt forstået, hvad de skal bringe mig og hvorfor det lige er dem, men de føles rigtige. De er en del af mig på en eller anden måde.

Når jeg dyrker primalsex, kan det foregå på tre forskellige måder.
Med en dominant partner, hvor jeg har accepteret hans dominans, er det ofte ulven, der træder frem, Jeg gnider min krop mod hans, jeg skubber blidt til ham med min krop, indtil han skubber igen. Jeg slikker og bider blidt hans sider, arme, skuldre og kæbe og han svarer igen i samme stil. Når han bider mig i nakken, underkaster jeg mig fuldstændig. Så spreder jeg benene og lader ham komme ordentlig til.
Med en submissiv partner er jeg dominerende. Med ham bider og river jeg hårdt. Med ham tager jeg fat om hans strube med mine tænder og knurrer, mens jeg rider ham.
Hvis ingen af os er klart dominerende eller underdanige i forhold til hinanden, så er dominansen og underkastelsen flydende og midlertidig. Vi skiftes til at være top alt efter hvilket sindelag, der fremprovokeres. I denne form for konstellation vil der være mere kamp blandet ind i den primale sex.

Primal sex er sex uden ord. Det er sex baseret på sanser og ingen bevidst tankevirksomhed. Det gælder om at lukke for alle tankerne, bare være og smage, føle, lugte og høre din partners lyde og åndedrag

Hvis noget af dette ringer en klokke i dig. Hvis du fornemmer noget, du ikke havde lagt mærke til før. Så prøv. Prøv at finde dine primale instinkter frem og tillad dig selv at være dyrisk sammen med din elskede.

Tak fordi du deler :*

  • Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Google+(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Tumblr(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
beskytteren bid blade buske dominans dyr dyrisk føle græs hud høre insekter instinkter knurren knurrer kravle kviste livsstil lugte lyde natur planter primal rive røre sanser seksualitet sex slikke smage tiger torne træer underkastelse vind

Post navigation

Giv din elskede blikket → ← Gå en tur i regnvejr

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Related Posts

Fortæl hvad du gør…

Næste gang du har sex med din partner, så inkluder deres hjerne, forestillingsevne og forventningens glæde. Fortæl din partner, at de blot skal ligge og nyde. Når de har lagt […]

Prøv dig frem

Når man har en eksperimenterende seksualitet, så skal man ikke altid følge how-to guides skrevet af andre (undtagen dem på denne side selvfølgelig 😛 du bør altid følge med på […]

Swinger – Spørgsmål og Svar

Swingere er nok den mest kendte form af nonmonogame forhold. Måske lige med undtagelse af utroskab. Dog er der alligevel en masse fordomme om denne livsstil og der bliver ofte […]

Stolen

Skrevet af Beskytteren (En fortælling om en D/s session med sanseleg, der indeholder op til flere overraskelser) Da hun står i døren er hun nybadet, med hestehale, i pumps, sommerkjole […]

Recent Posts

The new topping book

The new topping book

The new topping book af Dossie Easton og Janet W Hardy får 4 ud af 5 hjerter <3 <3 <3 <3 </3 Den kommer fint rundt om de forskellige tanker […]

More Info
The new bottoming book

The new bottoming book

The new bottoming book af Dossie Easton & Janet W Hardy har en god omfattende beskrivelse fra start til slut af en udvikling som bund og har et godt niveau […]

More Info
Hertoft-eftermiddage sæson 2020-21

Hertoft-eftermiddage sæson 2020-21

Viden viden viden. Hvis man skal være god til sex, så kan det altid betale sig, at “efteruddanne” sig. Hertoft-eftermiddage har netop udgivet deres plan for sæson 2020-21. Ses vi […]

More Info
Becoming a Slave

Becoming a Slave

The Theory & Practice of Voluntary Servitude af Jack Rinella med reflektioner af hans slave Patrick. Jeg giver Becoming a Slave 5 stjerner ud af 6. Den eneste grund til […]

More Info

Kontakt

SexNørd Nomi
E-mail: hey@sexnoerd.dk

Om SexNørd

SexNørd blev stiftet i 2015.

Siden har ca. 1.600 besøg og 4.300 sidevisninger om måneden.

SexNørds mission er at fjerne fordomme og tabu om sex og inspirere til nye oplevelser.

Støt

SexNørd er et oplysningsprojekt, der støttes af dine donationer.

Buy me a smoothieBuy me a smoothie
Powered by WordPress | theme SG Double
loading Annuller
Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.