En del mennesker bruger symbolske og lettere overtroiske handlinger i deres liv. Nytårs aften er fuldt af dem. Vi går i bad og skrubber os ekstra rene. Vi tager pænt tøj på, samles med familie eller venner, spiser god mad og drikker. Vi gør dette både for at fejre enden af det gamle år og starten af det nye år, men også fordi vi har en forestilling eller håb om, at den måde vi har det, når klokken slår 12, er den måde, vi vil have det i hele de nye år. Af samme årsag går nogen mennesker op i at kysse deres elskede på slaget 12, så resten af det nye år er fyldt af den kærlighed, der ligger i kysset.
Hvad med at tage det et ekstra skridt? Hvad med, at lade være med at tælle ned i år, men i stedet sikre, at I er i gang med sex, når klokken slår 12? Det er nok for svært at ramme en orgasme præcis på klokkeslettet, da det kræver fokus for i det mindste en af jer på et ur, men det er heller ikke nødvendigt. Orgasmen er jo ikke det bedste ved at dyrke sex. Selve nærheden, intimiteten, sanseoplevelserne er.
Dette kræver, at I ved, hvorlænge I typisk har sex. Hvis jeres gennemsnit ligger på 14 min, skal I nok ikke starte kl. 23 og så ende med at ligge og skele til klokken for at finde ud af, hvornår den bliver 24.
Jeg vil dog anbefale, at jeres sex denne aften varer længere end 14 min. Hvis I kun har sex i kort tid, vil det være svært at nå at slippe bevidstheden om, at klokken snart er 12. Hvis dette skal have den symbolske betydning, som I søger, skal I nå at glemme alt om tid og sted og kun være optaget af hinanden. Sørg for at sex denne aften bliver fantastisk.
Held og lykke og godt nytår og Go’ Sex!
Absolut det bedste, store batterier, men en stor “raket” er absolut ikke at kimse af! ❤️
En rigtig god nytårsaften til alle! ❤️
Håber I alle får en fantastisk aften/nat ligesom I har ønsket Jer ❤️❤️