SexNørd

Inspirerende sex

  • Velkommen til
  • How-To Guides
  • SexTalk
  • Sparring

Den hormonelle forklaring på BDSM

  • sanseleg

Ordet BDSM kan være skræmmende for mange mennesker. Både blandt dem, der ikke dyrker BDSM og derfor har mest fokus på smerte- og ydmygelsesdelen, og blandt dem, der dyrker BDSM og ikke forstår, hvorfor det føles så godt og måske samtidig har en social skam over deres lyster.

For at komme denne uvidenhed og stigma til livs, vil jeg forklare, hvad der sker med vores hormoner, når man dyrker BDSM.

KROPPEN OG BDSM

Forestil dig en person, der står bøjet ind over et bord. Lad os for nemheds skyld kalde denne person for bund. Bunden står med overkroppen lænet ind over et bord. Hvilende på sine arme. Bunden er ikke bundet fast og bundens numse er blottet. Bag bunden står en anden person. Denne person kalder vi for top. Toppen har et slagreskab i hånden. Toppen og bunden har aftalt, at de skal lege med smerte. Toppen skal tildele smerte og bunden skal modtage.

Toppen svinger sit slagredskab og placerer et slag på bundens numse. Når slagredskabet rammer huden på bundens numse, trykkes huden indad. Dette tryk får nerverne til at sende et signal op til rygraden, og der sker nu to ting.

RYGRAD OG REFLEKS

Når rygraden får besked om, at der er noget, der trykker huden ind, sender den en refleks tilbage til numsen om, at denne skal flyttes. Denne refleks er vigtig for menneskets overlevelse og har til formål at mindste eventuelle skader. Ved at refleksen udløses, inden signalet når hjernen og vi skal bruge tid på at analysere, hvad der sker og hvordan vi vil reagere på det, så undgår vi vigtige sekunder med yderligere skadepåvirkning. Det er den samme refleks, vi oplever, når vi brænder os på en kogeplade og rykker hånden til os inden smerten registreres. Refleksen kan også udløses af påvirkning af kulde, varme, stræk og kemisk påvirkning.
En erfaren bund vil være i stand til at undertrykke denne refleks, da bunden ved, at slaget vil komme og via sin bevidsthed om dette, sender signaler til numsen om at holde sig i ro eller om at stramme musklerne i benene eller ryg, så der ikke sker en bevægelse, når refleksen sendes afsted fra rygraden. Når toppen ved, at bundens flytning af numsen blot er et refleks, kan toppen mere bevidst arbejde med at lære bunden, at denne skal fokusere på at ikke flytte sin numse eller vælge at nyde refleksen.

HJERNEN, BEVÆGELSE, INTELLEKT, HORMONER OG FØLELSER

Signalet sendes videre til hjernen. I hjernen sker der fire forskellige ting.

MOTIVERET BEVÆGELSE
En motiveret bevægelse iværksættes. Dette kunne være at bundens hånd flyver ned til numsen for at prøve at beskytte denne. Som med reflekser kan en erfaren bund modarbejde den motiverede bevægelse og toppen kan vælge, hvordan denne ønsker at tilgå den motiverede bevægelse.

INTELLEKTUEL BEARBEJDNING
Der sker en intellektuel bearbejning af hvad der sker og planlægning af hvordan bunden ønsker at reagere. Denne bearbejdning kan både øge og sænke smerteoplevelsen. Hvis bunden synes og tænker, at det er en dårlig oplevelse og egentlig bare vil have, at det skal stoppe, vil smerten føles stærkere. Hvis bunden vælger at fokusere på de gode erfaringer, bunden tidligere har haft eller en bonus, bunden får ud af smerten, vil smerten føles mindre. Bunden kan også vælge at fokusere på noget andet end det område, hvor smerten påføres, så smerten ikke får så meget opmærksomhed og dermed ikke føles så tydeligt. Dette oplever vi også i situationer, hvor vi går og har ondt i armen og pludselig vrider om i fodleddet. Så er al vores fokus på den pludelige og stærkere smerte og vi glemmer for en tid, at vi har ondt i armen.

HORMONER
Der udløses stresshormoner såsom noradrenalin, adrenalin og endorfin.

Noradrenalin og adrenalin
Noradrenalin og adrenalin er knyttet til stress- og faresituationer og gør kroppen parat til kamp eller flugt. De øger pulsen, blodtrykket, blodgennemstrømningen i muskler, så ilt og energi transporteres hurtigere rundt i kroppen til de celler, der skal bruge en øget mængde til den kommende kamp eller flugt. Sukkerforbrændingen og fedtsyreforbrændingen øges, da det giver en hurtig her og nu energi til cellerne. Pupillerne udvides, så der kommer mere lys ind i øjet og flere detaljer såsom farer og flugtveje i omgivelserne kan registreres. Luftvejene udvides, så der kan optages mere ilt, hvilket skal bruges af cellerne. Man kan begynde at svede eller få gåsehud, fordi hele systemet er aktiveret. Blæren og tarmen afslappes, så det er en god ide, at have været en tur forbi toilettet før leg.
Alle disse kropsreaktioner kan være spændende for nogen folk at opleve og det er blandt andet derfor, de dyrker BDSM.
Når kroppen aktiveres på denne måde, så er det evolutionært meningen, at det følges op af en meget aktiv bevægelse efterfølgende. Hvis dette ikke sker, fordi bunden blot bliver stående og f.eks. ikke dyrker sex bagefter eller at sessionen ikke varer så længe, at al denne energi forbrændes, så kan der ske en ophobning af adrenalin, sukker og fedt. Dette gør det svært at slappe af og kan give åreforkalkning og blodpropper. Hvis man meget hyppigt dyrker denne form for aktivering af kroppen, uden afbrænding af energi, så kan det på sigt give hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nygeskade, øget blodtryk og stofskifte, diabetes 2, probblemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, nedsat iltoptagelse og immunforsvar. Så leg forsvarlligt.

Endorfin
Endorfin har en anden funktion end noradrenalin og adrenalin. Endorfiner er smertestillende, da det hæmmer transport i nerverne til og i hjernen, og giver øget lyst og energi og en følelse af succes.
Da endorfinerne er smertestillende, skal man være opmærksom på, at faresignalerne fra kroppen også hæmmes, og toppen er derfor nød til at holde øje med, om de ting der udføres, er skadende for bundens krop. Det er nemlig ikke sikkert, at bunden bruger sit stopord, før bunden kommer til skade, da bunden ganske enkelt ikke mærker det. Derudover er der måske en sammenhæng mellem den hæmmede transport i nerverne i hjernen og nogle bundes oplevelse af at have svært ved at tænke, høre og tale, når sessionen har varet i et stykke tid. Dette taler igen for, at toppen er nød til at være opmærksom og ikke stole blindt på, at bunden formår at sige stop. Alternativt kan top og bund aftale, at legen stoppes, så snart bunden fornemmer at mængden af endorfiner er ved at blive så stor, at det stopper bundens fornemmelse af hvad der foregår. At udvikle denne fornemmelse hos bunden vil dog tage tid og erfaring, hvor der engang imellem vil blive gået for langt.
Nogen dyrker BDSM pga den øgede lyst, energi og følelse af succes. Disse ting kan dog også fåes fra meget hård fysisk træning, meget hårdt mentalt arbejde, forelskelse, sex, latter, succes og chokolade. Hvis der ønskes en høj produktion af endorfiner, kan toppen sørge for at inkludere disse andre faktorer i BDSMsessionen. Toppen kan f.eks. lade bunden holde et stykke smeltende chokolade i munden, dyrke sex i løbet af sessionen, rose bunden for dennes dygtighed, tillade latter og forelskelse eller lade bunden udføre noget hård træning før eller under sessionen.
Man bør bide mærke i, at endorfiner er stærkere end morfin og er vanedannende. Det er derfor ikke unormalt, at bunde gerne vil lege hyppigt og kan få en nedtur (subdrop), hvis der ikke sker en gradvis nedtrapning af produktionen af endorfinerne i timerne og dagene efter en session.

FØLELSER
Følelser såsom ubehag, angst og frygt aktiveres og forstærkes af stresshormonerne. Nogle bunde nyder at føle disse følelser, fordi vi lever i en tryg dagligdag, hvor vi sjældent oplever dette i en høj grad og opsøger derfor legesessioner, hvor der er fokus på at få skabt disse ting, såsom rapeplay, forhør og uvidenhed om hvad toppen kan finde på. Andre ønsker ikke disse følelser og der er det vigtigt, at toppen har fokus på at få skabt en produktion af endorfiner og ikke adrenalin.

EPILOG

BDSM består af mange andre ting end smertepåvirkning, men jeg håber, at jeg har skabt en forståelse af, at stort set alle kan få noget ud af at dyrke BDSM, da disse reaktioner er biologisk betingede. Man skal blot have lyst til at opleve dem. Der er selvfølgelig nogle fysiske og psykiske elementer hos nogle mennesker, der kan være en årsag til, at de ikke bør dyrke BDSM.

Hvis du er nysgerrig på at prøve nogle af disse sanseoplevelser, så book en tid hos mig. Læs mere her.

Go’ Sex!

Tak fordi du deler :*

  • Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Google+(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Tumblr(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
adrenalin bdsm endorfin hormoner lykke noradrenalin smerte

Post navigation

Sådan gør du en vaniljeperson til en BDSM person → ← Hvordan du starter et D/s forhold i 6 trin

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Related Posts

Becoming a Slave

The Theory & Practice of Voluntary Servitude af Jack Rinella med reflektioner af hans slave Patrick. Jeg giver Becoming a Slave 5 stjerner ud af 6. Den eneste grund til […]

Prøv dig frem

Når man har en eksperimenterende seksualitet, så skal man ikke altid følge how-to guides skrevet af andre (undtagen dem på denne side selvfølgelig 😛 du bør altid følge med på […]

Stolen

Skrevet af Beskytteren (En fortælling om en D/s session med sanseleg, der indeholder op til flere overraskelser) Da hun står i døren er hun nybadet, med hestehale, i pumps, sommerkjole […]

Sexlegetøj fra A til Å

Sexlegetøj er ikke nødvendige for et godt sexliv, men de har en tendens til at tilføje nogle ekstra spændende elementer i legen. Man kan enten kigge i forskellige fysiske og […]

Recent Posts

The new topping book

The new topping book

The new topping book af Dossie Easton og Janet W Hardy får 4 ud af 5 hjerter <3 <3 <3 <3 </3 Den kommer fint rundt om de forskellige tanker […]

More Info
The new bottoming book

The new bottoming book

The new bottoming book af Dossie Easton & Janet W Hardy har en god omfattende beskrivelse fra start til slut af en udvikling som bund og har et godt niveau […]

More Info
Hertoft-eftermiddage sæson 2020-21

Hertoft-eftermiddage sæson 2020-21

Viden viden viden. Hvis man skal være god til sex, så kan det altid betale sig, at “efteruddanne” sig. Hertoft-eftermiddage har netop udgivet deres plan for sæson 2020-21. Ses vi […]

More Info
Becoming a Slave

Becoming a Slave

The Theory & Practice of Voluntary Servitude af Jack Rinella med reflektioner af hans slave Patrick. Jeg giver Becoming a Slave 5 stjerner ud af 6. Den eneste grund til […]

More Info

Kontakt

SexNørd Nomi
E-mail: hey@sexnoerd.dk

Om SexNørd

SexNørd blev stiftet i 2015.

Siden har ca. 1.600 besøg og 4.300 sidevisninger om måneden.

SexNørds mission er at fjerne fordomme og tabu om sex og inspirere til nye oplevelser.

Støt

SexNørd er et oplysningsprojekt, der støttes af dine donationer.

Buy me a smoothieBuy me a smoothie
Powered by WordPress | theme SG Double
loading Annuller
Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.