Til SexTalk #2 blev følgende 11 spørgsmål sendt før mødets start og var dermed udgangspunkt for vores debat. Jeg har herunder givet mit input til hvordan jeg ville besvare spørgsmålene.
Hvordan holder man fast i egne grænser uden samtidig at føle, at man begrænser sin partner? (forskellige lyster/grænser)
Det er vigtigt at huske, at hvert eneste menneske i sidste instans er ansvarlig for sig selv og sine valg. Din partner har selv valgt at være sammen med dig, selvom dennes lyster og grænser er anderledes end dine. Det er ikke dit valg og dermed ikke dit ansvar. Du må stole på, at din partner har valgt, at det er ok, at være sammen med dig. At din partner gerne vil nøjes i relation til egne lyster og grænser, fordi din partner ser andre ting i dig, som kompencerer for dette. Du bør også have en dialog med din partner om dette, så din partner kan bekræfte, at det ikke er noget, du skal have dårlig samvittighed over. Det vil også hjælpe, hvis din partner sætter ord på hvilke fantastiske ting, du indeholder. Måske synes din partner, at det er et positivt karaktertræk, at du har de lyster og grænser, som du har, selvom de ikke matcher deres egne.
Det er dit ansvar, at beskytte dig selv og dermed holde fast i dine grænser. Man kan altid undersøge, hvorfor man har de grænser man har og om de kan ændres, men når du har valgt, at du her og nu eller for evigt har de grænser, du har, så skal det respekteres af dig og af andre. Hvis din partner bevidst pådutter dig skyld for at ikke have samme lyster og grænser som sig selv, så skal du måske overveje, om din partner er et empatisk menneske og en, der er god for dig, at have i dit liv.
En metode man kan bruge, for at gøre det nemmere at holde fast i sine egne grænser er, at man skriver dem ned. Gerne med forklaringer på, hvad årsagen er, at de er der. Del dine notater med din partner, og snak om dem. Hæng dem evt. i køkkenet, så du og din partner med jævne mellemrum kan læse dem og genopfriske hukommelsen. Når I kan dem udenad og I ikke oplever, at det er en udfordring at holde fast i dem, så kan I smide papiret ud. At respektere dine grænser bør være noget, I er enige om og noget, I begge arbejder for at overholde. Man skal ikke indgå i et forhold, hvis man har tænkt sig at brokke sig over det.
Hvordan matcher man sine egne behov for at udfordre sine grænser med kærestens grænser som måske ligger “tættere på”?
Hvis dine grænser er mere ekstreme end din kærestes, så kan du ikke direkte udfordre dine grænser, men det betyder ikke, at du slet ikke kan udfordre dem. I er blot nød til at gøre det i et andet univers. I kan bruge rollespil. Det er ofte nemmere, at gøre ting man ikke har lyst til, når det ikke rigtig er en selv, der gør det. Når man spiller rollespil, så forestiller man sig, at man er en anden person. Man påtager sig et andet sind, et andet moralkodeks og en anden adfærd. Du er dermed fritaget for din arv, din opdragelse, samfundets påvirkning og din egen mening om hvem du er. Så det er ikke længere dig, der gør de ting, du gør. Lad os antage, at du gerne vil tages seksuelt uden hensyn til dine lyster, men din kæreste er alt for omsorgsfuld til at ikke være opmærksom på dine lyster. Så kan I lave et rollespil, hvor din kæreste er indbrudstyven eller forhørslederen. De to typer er jo ikke opmærksomme på dine lyster. Så selvom din kæreste rent faktisk er opmærksom på dig, så kan du forestille dig, at din kæreste/rollen ikke er.
Hvis din kæreste stadig ikke kan gøre de ting, du ønsker på grund af nogle specifikke genstande, så kan I i rollespillet erstatte genstandene med ting, der ligner, men ikke er lige så slemme for din kæreste og du kan forestille dig, at det er den ægte vare. Hvis du f.eks. har et kink med afføring, så kan din kæreste bruge chokolademousse i stedet for. Ja, det smager og lugter helt anderledes, men I kan blande forskellige krydderier eller aromastoffer i, så det ikke er tydeligt, at det er chokolademousse.
Er det okay/ikke okay at overskride modpartens grænser, hvis man mener, de kan rykkes blidt?
Det er ikke okay. Hvis modparten har udtrykt, at de har en no-go grænse, så er det din etiske opgave, at respektere det. Årsagen til dette er, at du aldrig kan vide, om din fornemmelse er korrekt. Hvis du tager fejl, kan det gå grueligt galt. Måske trigger du en dårlig erindring. Måske mister modparten al tillid til dig og I kan aldrig lege igen. Det du i stedet kan gøre er, at, efter situationen er overstået, spørge, om modparten vil være med til, at du overskrider/rykker grænsen lidt næste gang. Det vil fortælle modparten at denne kan stole på dig. Tilliden vil vokse og over tid, vil der være en større chance for, at modparten vil være med til at flytte grænser, end hvis du bare gør det, uden at spørge først. Grunden til, at du skal spørge bagefter og ikke imens I står i situationen skyldes, at modparten ikke nødvendigvis tænker klart i situationen og kan komme til at sige ting, som denne ikke mener bagefter. Modparten vil dermed stå med en selvbebrejdelse over de ting, de selv har sagt ja til, og en vrede eller sårethed over, at du gjorde det. Det er ikke et godt fundament for en fremtid sammen.
Hvordan sikrer man, at man ikke overskrider modpartens grænser?
Første skridt er dialog. Find ud af, hvad modpartens grænser er. Snak om det åbent og ærligt. Der er intet galt i at have de grænser, man har. Når du er sikker på, at du har forstået, hvad modpartens grænser er, så skal du huske dem. Hvis du har svært ved det, så skriv dem ned. Evt. på din telefon, så du altid har dem ved hånden. Læs dem igennem med jævne mellemrum, indtil du kan dem udenad. Hvis du oplever, at der er situationer, hvor du har svært ved at huske grænserne, selvom du normalt kan dem udenad, så undgå de situationer eller hav dem printet ud på et papir og liggende indenfor dit synsfelt. Hvis du ikke vil undgå de situationer eller du opdager, at du overskrider grænserne, fordi du reelt ikke synes, at de er i orden, så har du to etiske valg. 1) snak med modparten om hvad der skal til for at flytte grænserne og 2) overvej om du bør være sammen med den person. Der er sikkert andre mennesker, der ikke har de grænser og som du dermed nemmere kan færdes med.
Kan grænser gradbøjes?
Grænser kan betyde mange forskellige ting. Se oplæg fra SexTalk #2. Grænser bør ikke forsøges at gradbøjes uden ens partners ønske. Det ville være manipulation i den grove grad. Det fører ikke noget positivt med sig.
Hvordan kan man mærke sine grænser?
Du starter med at forestille dig, at du er i gang med at gøre den ting, du vil finde ud af om er indenfor eller udenfor din grænse. For nogen, er det en mental ting. De kan mærke, at deres sind siger nej. De ved det bare. For andre er det en følelse. De bliver bange, usikre, kede af det, sårbare, aggressive, vrede eller en anden af de mange følelser, hvis formål er at beskytte os. Hvis du har svært ved at mærke dine følelser, så find et sted, hvor du kan være i ro. Træk vejret dybt og fokuser på din krop. Det er ofte i din mave, dit bryst, din hals eller i din hjerneskald, at du mærker noget, der ikke er, som det skal være. Når du fortsætter med at forestille dig, at du gør den ting, du er usikker på, så vil følelsen typisk blive større. Hvis det lader til, at du har en grænse, men ikke er helt sikker, så kan du melde det ud til din partner. Fortæl at du er usikker på, om der er en grænse her eller ej. Vælg om det skal betyde, at så er det en grænse eller om det skal undersøges, om det er en grænse. Hvis I vælger at undersøge det, så gå langsomt frem og spørg jævnligt ind til hvordan du har det. I behøver ikke at gå hele vejen første gang, I undersøger grænsen. Aftal at I kun går halvvejs. Næste gang går I lidt længere. Næste gang lidt længere og på den måde nærmer I jer gradvist den potentielle grænse. Det er helt ok, at sige stop, selvom du ikke er sikker på , om du vil stoppe. I kan jo altid gøre det igen en anden gang. Better safe than sorry.
Kommer det til udtryk fysisk eller på anden vis, hvis man går ud over sine egne grænser?
For nogen er det fysisk, for andre er det psykisk og for andre igen begge dele. Hvornår det kommer til udtryk kan variere. For nogen, kommer det til udtryk med det samme og for andre først efter et stykke tid. Der er dog også dem, der slet ikke reagerer på, at gå ud over deres egne grænser. De tager det som en erfaring og beslutter sig for, om de skal ændre noget i relation til deres grænser fremover.
Hvad er forskellen på at gå ud over sine grænser og at træde ud af komfortzonen?
At træde ud af sin komfortzone vil medføre en følelse af succes bagefter. At gå ud over din grænse vil gøre fysisk og/eller mentalt ondt bagefter.
Kan man træne sin opmærksomhed omkring grænser, f.eks. hvilke følelser er forbundet med grænser (vrede, angst?) og hvordan kommer disse til udtryk rent fysisk?
Ja. Det vil komme med erfaringen, når man er nærværende, empatisk og reflektiv. Man kan også tage kurser omhandlende psykologi, så man øger sin viden.
Ved møde med en ny – hvor meget skal vi så acceptere eller skal vi overhovedet acceptere noget?
Du SKAL ikke noget som helst. Du vælger selv, om du har lyst til at være accepterende eller ej. Der er nogle sociale settings, hvor der er et kodeks, om hvad man skal, men det er dig, der vælger, om du ønsker, at deltage i den setting og dermed acceptere kodekset eller om du vil finde en anden setting med et andet kodeks.
Der bliver talt om hårde og bløde grænser. Hvordan definerer man dem?
